[Log ind] [Glemt adgangskode?]


  BREAKING NEWS   
KGK er Danmarksmestre i Juniorholdturneringen U16A.


Seneste nyheder

I år afholdes der Pige Camp for alle juniorpi ...
Dagen efter at Luise vandt Royal Copenhagen J ...
Royal Copenhagen Junior Cup blev afviklet tor ...
Efter veloverstået sommerlejr var der allered ...
Årets sommerlejr afsluttede vanen tro med det ...
Her er hele flokken.
En sommerlejr er ikke en rigtig sommerlejr ud ...
Sommerlejren er vel overstået. Med et glimt i ...
Fredag var afslutningsdagen for en fantastisk ...
Torsdag blev Torsdagsmatch gennemført i en Ma ...
På sommerlejrens dag 3 blev der bl.a. spillet ...
Så er sommerlejrens dag 2 vel overstået. På e ...
Ikke mindre end 50 juniorer indledte mandag å ...
U16A vandt den 24. juni 5-1 på hjemmebane ove ...
Mandag den 27. juni starter årets sommerlejr. ...
Alle nyheder

     SPONSORER      
Penguin

Glud Consult

        SPOT PÅ        
Fysisk Træningsprogram

Se liste over KGK juniorer som har lavet hole-in-one

Læs om KGK Junior Ryder Cup 2010 og se billeder her

Se Tivoli video her

Link til senior hjemmeside www.kgkgolf.dk


Vintertræning aflyst søndag den 29. januar

Vintertræning er aflyst søndag den 29. januar.
 
Mvh
Nils

Camps 2012 i DGU-regi

DGU har nu åbnet for tilmelding til:

- Pigecamp den 29. juli - 2. august 2012, Dragsholm Golf Klub
- Drengecamp den 1. juli - 5. juli 2012, Hedensted Golf Klub
- Ungdomscamp den 8. - 12. juli 2012, Viborg Golf Klub
- Familiecamp den 16. - 19. juli 2012, Esbjerg Golf Klub

Tilmelding ska ske via dette link:

Junior Kalender 2012

Så er Junior kalenderen for 2012 parat. Du kan se den under faneblandet aktiviteter samt lige her:

Halloween Tivolitur

Årets tivolitur blev i år afholdt i efteråret med stor deltagelse i et halloween klædt tivoli. Det blev en fantastisk dag med middag traditionen tro i Grøften.
 
Vi siger tak til Peter Emil Andersens far, som sponsorerede 10 indgangsbilletter og turpas.

Vintertræning 2011/2012

Så er tiden snart inde for vintertræning.
 
Træningen starter for Eliten onsdag den 9. november og for andre søndag den 13. november og søndag d. 20. november
 
Det er MEGET vigtigt at i løbende tjekker hjemmesiden for eventuelle aflysninger, bl.a. fordi Nils henover vinteren er træner i forbindelse med flere DGU talentpiger samlinger, hvilket i øvrigt tæller et rekordstort antal piger fra én klub... nemlig hele 7 piger fra KGK.
 
Bemærk, at træningen for eliten om onsdagen starter kl. 18.00 og ikke kl. 17.00 som der står i skemaet.
 
I kan se skemaet her:

Halloween Tivolitur

Til alle som har tilmeldt sig til Halloween Tivolitur søndag den 23. september hermed følgende information:
 
Vi mødes på parkeringspladsen ved Klampenborg Stations østlige side senest kl. 13. Husk at have penge med til mad, hvilket bliver maksimalt 100 kr. Forventet hjemkomst til Klampenborg Station er cirka kl. 19.30.

Københavns Golf Klub er Danmarksmestre

I Juniorholdturneringen U16A spillede Andreas Thaning, Joachim Monefeldt Jeberg og Kasper Becker finale i Holsted i Jylland søndag den 2. oktober.
 
Joachim spillede 1. single, Kasper 2. single og Andreas 3. single i finalen mod Odder Golfklub. Kl. 12.42 slog de ud efter 2½ timers forsinkelse på grund af tåge, som billederne i øvrigt tydeligt viser.
 
Alt flaskede sig og Kasper slog overbevisende sin modstander med 7/6. Joachim vandt senere sin match 3/2, og så var sejren reelt i hus. Andreas spillede sidste match og delte på 18. hul.
 
Samlet en absolut fantastisk sejlr på 5-1 til KGK over Odder Golfklub, som i øvrigt også var i finalen sidste år. Dengang tabte de til Korsør, som vores juniorer vandt over i landsdelsfinalen for nyligt.
 
Holdet består endvidere af Eva Fabricius-Bjerre og Philippe Helmbæk.
 
Københavns Golf Klub sender hermed det allerstørste tillykke til vores nye Danmarksmestre og ligeså til træner Nils Rørbæk, som på allerbedste vis fik det bedste frem i alle spillerne gennem hele turneringen og ligeså i finalen.

Nikolai Becker Steffen vinder 2 landskampe mod Sverige

I DGU’s Junior Cup havde Nikolai kvalificeret sig via klubben, derefter Distriktsfinale, og så endelig Landsfinale, som afsluttede med en Landskamp mellem Danmark og Sverige.
 
I år blev Landskampen afholdt i Kokkedal Golf Klub, weekenden den 24. -25.
september 2011. 6. årgange med dreng og pige i hver, spillede fantastisk
golf i det gode september vejr. KGK var repræsenteret ved Nikolai Becker Steffen.
 
Lørdag stod på mixed foursome, Nikolai og Sofie Silberbrandt (CGC) vandt
4/3, de var godt spillende, småfejl fra begges sider gjorde det muligt for
Svenskerne, at holde sig inde i kampen. Efter lørdagens matcher er
stillingen 7-5 til Sverige.
 
Søndagens single var utrolig spændende og med en nede efter 16. hul, skulle
der jo mirakler til. Med birdy til Nikolai på 17, var kampen åben igen, det
var for alvor spændende.  Nikolai vinder 1/0 på 18. hul. Rigtig flot indsats
og tillykke med sejren.
 
Den samlede stilling ender efter søndagens singler uafgjort, og Svenskerne
beholdt det populære Fad, for 19. gang i træk.

Efterårsafslutning 2011

Efterårsafslutningen blev sædvanen tro en kæmpe succes. Der var rekorddeltagelse med cirka 160 personer, og det var nødvendigt med et stort telt for at få plads til alle.
 
Webmaster er på vej til Holland, og derfor vil der først i næste weekend komme meget mere tekst og en masse billeder på hjemmesiden.
 
Meget mere følger.

Junior klubmestre 2011

Søndag den 25. september blev juniorklubmesterskabet afgjort i et fantastisk efterårsvejr.
 
Niklas Ladegaard Andersen og Eva Fabricius-Bjerre blev årets junior klubmestre.
 
Et meget stort tillykke til Niklas og Eva.

Gennemgående torsdagsmatch afsluttet

Så er den gennemgående torsdagsmatch afsluttet og til højre højre på hjemmesidens forside kan man se nr. 1 til 3. i alle rækkerne. Du kan også klikke på linket under resultaterne og se det samlede resultat.
 
Stort tillykke med alle resultaterne.

Torsdagsmatch afsluttet - torsdagsmatch fortsætter

Så er den gennemgående torsdagsmatch afsluttet, men de endelige resultater afsløres først på søndag i forbindelse med sæsonafslutningen.
 
Men fortvivl ikke. Efter på søndag fortsætter torsdagsmatcherne frem til efterårsferien. Der spilles med andre ord den 29. september, 6. oktober og 13. oktober. Der spilles 9 huller med varierende matchformer, som altså ikke er tællende i forhold til den gennemgående torsdagsmatch.

Handicap Barometer slår rekord

Trods rough og regn, så har handicap barometeret nået et "all-time-low" med 35,3.

Aflysning af træning

Træning er aflyst den 1. og 2. oktober da Nils følger U16 til Holsted i Jylland for at følge og hjælpe holdet i JHT landsfinalen.
 
Det bliver så spændende :-)

U16A drenge er sjællandsmestre i JHT

U16A holdet bestående af Andreas Thaning, Joachim Monefeldt Jeberg, Kasper Becker Steffen og Phillippe Helmbæk samt Eva Fabricius-Bjerre som reserve, har i foråret spillet i Juniorholdturnering række U16A - pulje 8.
 
Det er blevet til flotte sejre over Hillerød, Søllerød og Mølleåen, hvilket kvalificerede holdet til landsdelsfinalen, som søndag den 18 september blev spillet på Asserbo. Modstanderne var fra Korsør Golfklub.
 
Joachim spillede 1. single, Kasper 2. single og Andreas 3. single. Joachim tabte til en meget velspillende Anna Frandsen med hcp. 2. Kasper spillede fantastisk og vandt på 15. hul, hvor han var 1 under par. Andreas havde det svært og kom 5 ned efter 8 huller. Han kom dog rigtig godt tilbage og vandt en meget spændende match på 18. hul.
 
Holdet vandt dermed 4-2 og kan nu kalde sig Sjællandsmestre. Holdet har dermed kvalificeret sig til DM-Finalen som spilles på Holsted Golfbane mod Odder Golfklub, der har vundet landsdelsfinalen i Vest.

Mini Tour piger i finalen

Mini Tour pigerne har med en førsteplads i indledende runde kvalificeret sig til finalen som spilles i Fredensborg Golfklub den 1.  oktober. Det er for 2. år i træk at pigerne dermed er i finalen. Sidste år blev det til en samlet 2. plads.
 
Holdet består af Amanda Brünnich Jespersen, Anne Forslund, Astrid Brøndsted Henriksen, Emma Thorsen, Katrine Roepstorff og Thi Thi Arnstedt.

Ryder Cup 2011 - Pokalen står nu i Sverige

Københavns Golf Klub skulle den 10. og 11. september forsvare sejren fra 2010, hvor KGK vandt den første udgave af Ryder Cup mellem Sverige og Danmark.
 
Lørdag blev der spillet Greensome i Flommens Golfklubb i Sverige. Denne match endte 2-2 og der var således maksimal spænding før søndagens Bestball på hjemmebanen. Matcherne bølgede op og ned, men endte med et nederlag på 3-1, og dermed et samlet nederlag på 5-3.
 
I 2012 skal det afgøres, hvilken af de 2 klubber som får lov til at beholde pokalen permanent. Stillingen i næste års gennemgående torsdagsmatch turnering ved udgangen af august måned bliver afgørende for, hvem som bliver udvalgt til at repræsentere KGK. Den bedste pige og dreng i rækkerne A, B og C vælges. Herudover vælges den pige og dreng som har det største antal point i en af disse 3 rækker ud over de 6 som er valgt via en førsteplads. Disse 8 skal repræsentere KGK ved Ryder Cup 2012 som afholdes i September måned.

Golf i efterårsferien

Fra mandag den 17. oktober til og med onsdag den 19. oktober vil der blive afholdt diverse matcher for klubbens juniorer. Der vil blive spillet golf på en anderledes måde, end den du er vant til.

Det er ikke et krav, at du skal/kan deltage alle dagene.
 
Tilmelding sker på listen på opslagstavlen i KGK. Ved for få tilmeldinger aflyses der.
 
Mvh Juniorkomitéen

Torsdagsmatch overgår til 9 huller

På grund af mørke spiller vi kun 9 huller til torsdagsmatch i resten af sæsonen.

Årsafslutning 2011

Junior årsafslutning 2011 afholdes søndag den 25. september med diverse mesterskaber, grillaften og præmier.
 
Husk at tilmelde dig på opslag på juniortavlen i klubben.
 
Du kan læse mere her:

Golftræning aflyst lørdag den 10. september

Golftræning er aflyst lørdag den 10. september da Nils skal spille divisionsoprykning for klubben.

Fornem pokal til Ida

Solen skinnede og vinden ruskede, da Ida Harder lørdag spillede finalen i JDT U14. Over 36 huller netto slagspil, fik hun en syvende og en 2. plads med runder netto 4 over og 2 under par. I den samlede Junior Distriks Turnering blev hun dermed nummer 2 - og kunne tage hjem fra Asserbo med to pokaler. En for dagens 2. plads, og en for den samlede andensplads. Stort tillykke.

De otte bedste fra JDT U14-turneringen distrikt 4 - vores distrikt - skal møde de 8 bedste fra distrikt 5 (Sydsjælland og Lolland/Falster) i en Sjællands-finale d. 2. oktober på Dragørs flade bane.

Girls Only Efterår 2011

Girls Only Efterår 2011 afholdes den 25. september, og du kan stadig nå at tilmelde dig senest den 9. september på dette link:
 

Opstart efter sommerferie

Mandag den 15. august starter efterårssæsonen. Nedenfor finder du dokument med træningstider. Tag kontakt til Nils, hvis dit nye skoleskema giver dig problemer i forhold til din træningstid.
 
Den første torsdagsmatch bliver dermed torsdag den 18. august.
 
Vel mødt til den nye sæson.

Joachim og Eva med flotte sommerresultater

Joachim Monefeldt Jeberg har haft travlt denne sommer og resultaterne har været flotte:
 
- DGU's Årgangsmester i Brande d. 25. og 26. juli med en 4. plads som resultat for 14-årige drenge.

- Solvogn Pokalen i Odsherred (U/22 turnering) d. 30. og 31. juli med en 10. plads som resultat.
 
- Søllerød Junior Cup (U/16 turnering) d. 5. august med runner up placering.
 
Mange andre juniorer har også haft travlt denne sommer, bl.a. Eva Fabricius-Bjerre, som i Søllerød Junior Cup fik en fornem førsteplads i sin række.
 
Har du en historie om din golfsommerferie, så send den gerne til familyhenriksen@mail.dk. Medsend gerne et eller flere billeder.

Klubmesterskaber 2011 for juniorer

Så er det tid til at tilmelde sig kvalifikationen til klubmesterskaberne. Kvalifikationen til juniorernes klubmesterskaber sker ved at tilmelde sig klubmesterskaberne for Damer og Herrer på tavlen i foyeren eller på golfbox.
 
Kvalifikationsrunden spilles lørdag formiddag den 27. august. Der spilles 1x18 hullers slagspil -scratch- fra back-tee. Spillehandicap for Damer/piger: max 29,1, Herre/drenge: max 28,6.
 
De juniorer der i seniorernes klubmesterskab om lørdagen (den 27. august) kvalificerer sig til 2. runde og videre, kan forsætte i denne turnering for at se, hvor langt spillet rækker i seniorernes klubmesterskab.
 
Du kan læse mere om afviklingen af klubmesterskaberne i nedenstående dokument samt finde link til Golfbox:

Girls Only Tour 2011 - 20. august i Roskilde

Girls Only Tour’s 3. afdeling i Roskilde, er en turnering ”du bare skal” deltage i.

DGU står for det flotte arrangement som Roskilde Golf Klub lægger bane til.
Er du juniorpige under handicap 60 kan og bør du deltage. Vi regner med mange deltagere fra KGK.
 
Koordinering af kørsel aftales med Jan Fabricius-Bjerre, tlf. 39646866.
 
Sidste tilmeldingsfrist er 15. august 2011 kl. 12:00. Tilmelding skal ske via Golfbox. Du kan tilmelde dig her:

Nikolai Becker Steffen vinder Junior Cup landsfinale

Junior Cup, Landsfinale blev afholdt i Hobro den 20. juli 2011. KGK´s Nikolai Becker Steffen, repræsenterede distrikt 4 ved årets Landsfinale i Hobro.

Med runder i 73 og 69, vandt Nikolai U18 rækken, ser man på alle årgange, indtager Nikolai 2. pladsen efter spilleren i U19 fra Horsens, som samlet ender i -4. Med sin sejr kvalificerer Nikolai sig til landskampen mellem Sverige og Danmark der spilles i september i Kokkedal Golfklub.

Banen i Hobro var efter sigende i super fin stand, og alle spillerene kom hjem med en ekstra oplevelse i baggen idet en noget gnaven nabo, forsøgte at genere spillerne ved hul 17. I bedste kaptajn Haddock stil, kom bonden med eder og forbandelser til spillerne, politi blev tilkaldt og som følge af dette, blev hul 17 ikke spillet i anden runde.

Tillykke med det fantastiske resultat.


Pige Camp 2011 - 12.-13. August

I år afholdes der Pige Camp for alle juniorpiger i alle aldre fra KGK, og der er intet krav til handicap. Camp afholdes i og omkring klubhuset fredag d. 12. august fra kl. 17.00 til lørdag eftermiddag.

Formålet er at have det sjovt, måske vinde præmier og lære de andre golfpiger bedre at kende. I skal sove i klubben og derfor skal der medbringes liggeunderlag (luftmadras) og sengetøj. Richard sørger for aftensmad, morgenmad og frokost til jer.

Pris er 300 kroner. Tilmelding på opslagstavlen i klubben eller her:
 

Hjemmesiden holder (næsten) sommerferie

Hjemmesiden holder lav profil resten af juli måned, men vender stærkt tilbage til august. Har du en god nyhed, så send den dog gerne til familyhenriksen@mail.dk, så kommer den på ved lejlighed. Og hjemmesiden garanterer, at I ikke bliver snydt for en nyhedsartikel, hvis nu Andreas Thaning eller en anden skulle finde på at lave en hole-in-one i løbet af sommeren :-)
 
Hjemmesiden satte i øvrigt rekord i juni måned med det største antal besøgende nogensinde, nemlig 4294, hvilket er 3 gange flere end juni måned for et år siden.
Rekord for hjemmesiden

Luise Valentin - igen igen

Dagen efter at Luise vandt Royal Copenhagen Junior Cup i Københavns Golf Klub, var Luise på banen igen. Denne gang stod den på Titleist Junior Cup i Hillerød Golf Kub fredag den 8. juli.
 
Og Luise vandt en stor sejr med 2 runder i 75 og samlet +10. Nærmeste forfølger var Cecilie Finne-Ipsen fra Hjortespring Golfklub i +19.
 
2 dage, 72 huller og 2 sejre. Sådan.

Royal Copenhagen Junior Cup med KGK succes

Royal Copenhagen Junior Cup blev afviklet torsdag den 7. juli i dyrehaven med deltagelse af hele 58 juniorer, heriblandt 6 piger og 9 drenge fra Københavns Golf Klub. Der blev spillet 36 huller fra henholdsvis blå og hvid tee.
 
Pigerne startede tidligt i fugtigt vejr, og Louise Valentin lagde sig straks i spidsen med en runde i 74. Dette blev sidenhen opfulgt af en runde i 82. Dermed en samlet score på +14 og en fantastisk 1. plads. 2. pladsen gik ligeledes til KGK, idet Anna Eriksen gik i samlet +20, og Eva Fabricius-Bjerre fik en 5. plads med en score på +28.
 
Anton Nielsen fra Hornbæk Golfklub vandt blandt drengene med +3. KGK fik fornemme placeringer med Emil Bundgaard på en 3. plads i +7, Kasper Becker Steffen på en 4. plads i +8, og Victor Wall-Gremstrup på en delt 5. plads med en samlet score på +9.
 
Tillykke til alle KGK juniorerne. Tak til Claus Bloch Thomsen for det flotte arrangement, samt til alle KGK juniorer som var forcaddies på dagen inklusiv Victor Winther Larsen, som vaskede jern ved 9. hul.

Mads-Emil Honoré vinder Kredsturnering

Efter veloverstået sommerlejr var der allerede søndag den 2. juli mulighed for at prøve formen af i forbindelse med Kredsturnering i Værløse Golfklub.
 
Vejrudsigten var ikke lovende og paraplyerne blev flittigt benyttet. KGK stillede med 3 juniorer, som alle viste fin moral i regnvejret. Mads-Emil Honoré vandt på fornem vis C rækken med 18 point for 9 huller, og det var et velfortjent plaster på "golfbold bulen" som Mads-Emil fik i panden dagen før.
 
Tillykke til Mads-Emil.

Sommerlejr dag 5: Kampen om den gyldne putter

Årets sommerlejr afsluttede vanen tro med det uofficielle klubmesterskab i putning for juniorer, også kaldet kampen om den gyldne putter.
 
Victor Wall-Gremstrup var som den bedste putter henover ugen selvskreven til finalen. Hans modstander skulle findes i en semifinale mellem Philippe Helmbæk og Ida Harder Rasmussen. Denne match vandt Ida og gik dermed i finalen.
 
I en fantastisk finale, med tilskuerne hel tæt på, vandt Victor Wall-Gremstrup, som hermed er den 2. vinder af den gyldne putter, der oprindeligt blev doneret af Nils Rørbæk. 2010 vinderen Niklas Ladegaard Andersen overrakte Victor det eftertragtede trofæ. Stort tillykke til Victor.
 
Du kan altid se listen over tidligere vindere under fanebladet Klubmestre.
 

Sommerlejr dag 5: Hele flokken


Sommerlejr dag 5: Præmie-overrækkelser

En sommerlejr er ikke en rigtig sommerlejr uden en præmier. Og der var rigtigt mange af slagsen fredag aften, som det ses på disse billeder.
 
Der kommer flere billeder henover weekenden, inklusiv billeder fra "kampen om den gyldne putter".

Sommerlejr dag 5: Hvad Nils siger er lov

Sommerlejren er vel overstået. Med et glimt i øjet afsluttede Nils grillaftenen med at nævne, at juniorerne kunne gå ud og træne mens forældrene hyggede sig på terrassen.... og det gjorde de så. Her er beviset: billedet er taget EFTER afslutningen på grillaftenen. Det kaldes træningsmoral.

Sommerlejr dag 5: Texas Scramble

Fredag var afslutningsdagen for en fantastisk sommerlejr. Fredag var samtidig dagen, hvor den "elskede" Texas Scramble skulle spilles. Her ses alle holdende.
 
Vinderholdet bestod af Victor Nørby Hoffmann, William Stenbjerge, Christoffer Voldsgaard Holm og Oscar Obel.

Sommerlejr dag 4: Torsdagsmatch Masters

Torsdag blev Torsdagsmatch gennemført i en Master udgave, hvor alle de point hver spiller får til den gennemgående torsdagsmatch bliver fordoblet.
 
Fredag står den bl.a. på Texas Scramble og kampen om den gyldne putter. Sommerlejren afsluttes med grillaften.

Sommerlejr dag 3: Foursome og puttekonkurrence

På sommerlejrens dag 3 blev der bl.a. spillet foursome og endnu en puttekonkurrence.
 
Morris mistede sin putter. Den er rød med sort grip. Hvis du har fundet den må du meget gerne give den til Morris eller til Nils.
 
Torsdag står den naturligvis på torsdagsmatch, men i en helt specielt udgave, nemlig som Torsdagsmatch Master, hvor der er dobbelt point at hente til den gennemgående torsdagsmatch turnering.

Sommerlejr dag 2: Hejsan Sverige, her kommer KGK

Så er sommerlejrens dag 2 vel overstået. På endnu en solskinsdag blev Ljunghusene Golf Klub indtaget med store forventninger og medbragt madpakke fra Richard.
 
Rygterne vil vide, at rigtigt mange får reguleret deres handicap efter dagens strabadser. En af disse er Thi Thi som fik 49 stableford point.
 
I morgen Onsdag er der bl.a Greensome på programmet.

Sommerlejr dag 1: Solskin og højt humør

Ikke mindre end 50 juniorer indledte mandag årets golf sommerlejr med højt humør. I strålende solskin blev ugens første golfmatcher og puttekonkurrence spillet.
 
I morgen går turen til Ljunghusene Golf Klub i Sverige. Husk at mødes på parkeringspladsen ved Springforbivej allerede kl. 8.00 med dit golfudstyr parat.

U16A vinder Juniorholdturnering og går i finale

U16A vandt den 24. juni 5-1 på hjemmebane over Hillerød Golf Klub, og vinder dermed komfortabelt Juniorholdturneringen i deres række og går i finalen.
 
På dagen spillede Andreas Thaning, Joachim Monefeldt Jeberg og Eva Fabricius-Bjerre. Holdet består endvidere af Kasper Becker Steffen og Philippe Helmbæk.
 
Tillykke med finaleplads.
U16A vinder JHT pulje

U16C afslutter med stor sejr på 6-0

U16C sluttede fantastisk af i Juniorholdturneringen ved at vinde 6-0 over Rungsted Golf Klub, og ender dermed på en delt 2. plads.
 
Holdet var på dagen repræsenteret af Ida Harder Rasmussen, Thomas Westenholz og Astrid Brøndsted Henriksen. Holdet tæller endvidere Louise Helmbæk.
U16C (med får i baggrunden) fik mæææhgtig sejr

Ida Harder Rasmussen i JDT finale

Ida Harder Rasmussen har spillet sig fornemt i JDT U14 finalen for Distrikt 4 Nordsjælland, som spilles i Asserbo Golfklub den 20. august.
 
Først fik Ida en flot 9. plads i JDT match i Værebro Golf Kub, og senest en 6. plads i Nivå Golf Klub. Samlet placerer det Ida på en 4. plads ud af 34, og Ida skal dermed repræsentere KGK i finalen.
 
Stort tillykke.

Flere medaljer til samlingen

Som skrevet i nyhedsartikel længere nede på hjemmesiden, så fik Københavns Golf Klub en række flotte placeringer ved distriktsfinalen i Junior Cup i Mølleåens Golf Klub.
 
Nikolai Becker Steffen vandt en fornem 1. plads ved distriktsfinalen, og her kommer så et billedet hvor han har fået overrakt medaljen. Nikolai spiller landsfinale i Hobro den 20. juli.
 
Og hvem er dt der står til højre. Det er naturligvis Luise Valentin, som fik en flot 2. plads i sin gruppe.
Flere medaljer til samlingen

Junior Cup Distriktsfinale

Søndag den 19. juni blev der spillet Junior Cup distriktsfinale i Mølleåens Golf Klub.
 
KGK blev repræsenteret af Emma Thorsen, Eva Fabricius-Bjerre, Frederik Brøndsted Henriksen, Kasper Becker Steffen, Louise Helmbæk, Luise Valentin, Nikolai Becker Steffen, Nikolaj Brünnich Jespersen og Rasmus Bugge.
 
Der var mange fine scores og det blev til hele 4 "podie-placeringer", idet Nikolai Becker Steffen, Luise Valentin, Eva Fabricius-Bjerre og Louise Helmbæk blev henholdsvis nr. 1, 2, 3 og 3 i hver deres rækker.
 
Nikolai Becker Steffen har dermed kvalificeret sig til Landsfinalen som spilles senere i år. Stort tillykke.

Smarte piger i Penguin tøj

Her ses Louise Helmbæk, Astrid Brøndsted Henriksen, Ida Harder Rasmussen og Amanda Brünnich Jespersen i deres smarte Penguin klubtrøjer. Længere nede på hjemmesiden ses et billede af velklædte drenge juniorer i Penguin tøj.
 
Tak til Xcourt for sponsorat.
Smarte piger i Penguin tøj

U16 og U19 drenge med flotte sejre

Torsdag den 16. juni blev der spillet 2 matcher på hjemmebane i Juniorholdturneringen, hvilket resulterede i 2 sejre til KGK.
 
U16D vandt 5-1 over Kokkedal Golf Klub. Holdet var på dagen repræsenteret af Sebastian Tryde Schmidt, Sylvester Tryde Schmidt og Victor Winther Larsen Saldeen. U16D fører sin pulje og har kun en match tilbage mod Furesø Golf Klub. Vinder de eller spiller denne uafgjort, så vinder U16D sin gruppe og går i distriktsfinalen.
 
U19B vandt 6-0 over Helsingør Golf Klub og var på dagen repræsenteret af Frederik Bardenfleth, Nikolaj Brünnich Jespersen og Victor Nørby Hoffman.

Nils Rørbæk godt fra start på Ecco Tour Willis Masters 2011

Nils Rørbæk spiller med på Ecco Tour Willis Master 2011 som spilles i Kokkedal Golf Klub fra den 16. til 18. juni. Feltet består af 119 topsillere fra hele Skandinavien.
 
Nils kom godt fra land torsdag med en samlet score på 71 (minus 1), hvilket betyder en foreløbig placering på en delt 12. plads.
 
2. runde spilles fredag, hvorefter der er cut før afsluttende runde lørdag.
Nils med i toppen

Andreas Thaning gør det igen: Hole-in-one nr. 2 på få uger

For halvanden måned siden lavede 13 årige Andreas Thaning sin første hole-in-one på hul 18. I dag søndag den 5. juni 2011 gentog han så bedriften, nu som 14 årig. Denne gang var det på hul nr. 12 i Københavns Golf Klub. Afstanden var præcist 133 meter målt på dagen, og Andreas valgte sit 8 jern i den lette modvind. Sekunder efter havde Andreas lavet sin 2. hole-in-one, og så endda inden for få uger.
 
Det var ikke det eneste der gik godt for Andreas i dag. Han gik samlet i 71 og går fra 6,4 i handicap til cirka 5.
 
Da Andreas lavede sin første hole-in-one skrev vi: "Juniorkomiteen tror ikke at det bliver sidste hole-in-one for Andreas og ønsker stort tillykke". Vi er glade for at vi fik ret og gentager spådommen :-)
 
Stort tillykke til Andreas.
 
Se listen over juniorer som har lavet hole-in-one her:

Velklædt og velspillende

Her ser vi Andreas Thaning, Kasper Becker Steffen, Philippe Helmbæk og Joachim Monefeldt Jeberg, som i weekenden spillede i deres nye flotte klubtøj fra Penguin på hjemmebane.
 
Lørdag den 28. maj blev Ree Golfklub besejret 13-1 og søndag den 29. maj blev Hornbæk besejret 8-6. Velklædt og velspillende.
 
Tak til Xcourt for sponsorat.
Det nye Penguin klubtøj luftes

Vintertræning starter søndag den 8. januar

Vintertræning genoptages søndag den 8. januar.
Københavns Golf Klub - Juniorhjemmeside - Dyrehaven 2 - 2800 Kgs. Lyngby - Tlf 3963 0483
Based on SEEEMS.CMS and ABAKOMP Dedicated Server